>> 8. januar 2012Mariah Careys mand indlagt med nyresvigt
Det nye år har fået en rigtig skidt start for Mariah Carey og hendes mand Nick Cannon. Han er indlagt med nyresvigt. Cannon blev syg, mens parret var på vinterferie i skisportsbyen Aspen, men er så småt i bedring og overflyttes nu til et hospital i Los Angeles. Den 31-årige rapper og tv-værts bekymrede kone viger ikke fra gemalens side. Faktisk ligger Carey helst i sin mands hospitalsseng, hvilket hun illustrerede med et foto på Twitter i går. Her røbede sangerinden også, at hun trodser lægernes henstillinger: »De har forsøgt at smide mig ud af hospitalet, men her er jeg altså i Mr. C's seng,« skrev hun og tilføjede: »Så længe vi er sammen, går det ok.« Popdivaen understregede ligeledes, at Cannons nyresvigt er »et mildt tilfælde«. Hun opfordrede dog alligevel sine fans til at bede for patienten og forklarede: »Jeg forsøger ikke at bagatellisere situationen, Det er en alvorlig og meget smertefuld sag, der er hård ved os alle sammen, så vil I ikke nok tage os og vores familie med i jeres bønner?« lød det. Carey og Cannon blev tvillingeforældre i marts sidste år, og børnene er med i Aspen. [Kilde: Jyllands-Posten] De bedst sælgende artister de sidste 20 årNielsen SoundScan har netop offentliggjort deres årlige liste over de bedst sælgende album og de bedst sælgende artister. Firmaet begyndte deres opgørelser i 1991, så listerne tæller altså kun de seneste 20 år, hvilket forklarer fraværet af en del prominente kunstnere, der havde deres storhedstid før de tidlige 1990'ere. [...] Listen over de bedst sælgende kunstnere de sidste 20 år (pladeslag i parentes): 1. Garth Brooks (68,561,000)
[Kilde: Ekstra Bladet] |